Sammen skaber vi en levende Julebasar
Find manualer, årshjul og aktivitetsguides for koordinatorer, basarrepræsentanter og forældre.
Aktivitetskort
Find de praktiske aktiviteter på basarkortet og se den tilhørende manual.
Nyt i 2026
Fra i år organiseres julebasaren af en forældrestyret Styregruppe. Vi er 5 frivillige forældre med støtte fra Helene Holmes. Dette er en beslutning fra ledelsen, så Helene Holmes kan fokusere på undervisningen af vores børn. Den nye styregruppes formål er at gøre julebasaren overkommelig og hyggelig, så forældrene har overskud til at deltage i værkstederne. Styregruppen tager altid i mod nye frivillige :-)
Den nye struktur
Hver klasse skal have tre basarrepræsentanter, som vælges for to år. Dette gør vi for at der er en bedre overlevering og at værkstederne bliver bedre bemandede med flere forældre.
To klasser deles om hver aktivitet:
- Børnehaveklassen og 1. klasse: Fiskedam
- 2 og 3. klasse: Filtebod og honninghjerter
- 4 og 5. klasse: Granværksted
- 6 og 7. klasse: Lysstøberi og pizza
- 8 og 9. klasse: Konditori
Spisehuset udgår i år. Dette har vi besluttet for at forældre kan få bedre overskud til at være til stede i værkstederne på selve dagen uden at være udkørte. Til gengæld kan man i år købe lækre surdejsboller med smør og ost, og der er stadig pizzaer. Hold øje med Intra om, hvilken mad/kager hver klasse skal have med.
Det skal du som forælder:
- Tage mindst én vagt på basardagen. Har du flere børn på skolen, får du besked om, hvilken klasse du skal tage vagt for.
- Aflevere kage til Konditoriet om morgenen på basardagen. Har du mere end to børn på skolen, skal du højst bidrage for to klasser.
- Holde øje med Intra og svare hurtigt på beskeder fra klassens basaransvarlige.
- Tømme dit barns garderobe senest fredagen før basaren.
På dagen opfordres skolens forældre til at parkere ved Trekronerskolen. Der kan kun betales med MobilePay. Mandag den 30. november er skolen lukket.
Invitér meget gerne familie, venner og kolleger – invitationen bliver sendt digitalt og kan nemt deles.
Basaren lykkes kun, når vi alle bidrager.
Mange julebasarglade hilsner
Basarstyregruppen
Den 28. november inviterer Kristofferskolen til årets julebasar – en hyggelig dag for børn og voksne fyldt med kreativitet, julestemning og fællesskab.
På basaren kan I blandt andet:
- lave julegaver og adventspynt i de kreative værksteder
- besøge fiskedam, filtebod og lysstøberi
- finde håndlavede gaver i Husflidsboden
- gå på opdagelse i Bogcaféen
- købe tøj og ting fra genbrug
- nyde kager, boller, vafler, pizza og popcorn
Julebasaren arrangeres i fællesskab af skolens forældre, elever og medarbejdere. Overskuddet går til projekter og indkøb, som kommer skolens børn til glæde.
Tag familie og venner med til en stemningsfuld dag på Kristofferskolen. Vi glæder os til at se jer!
Praktisk information
Der kan kun betales med MobilePay i boderne. Der sælges desuden klippekort til børnene. Da der er begrænset parkering ved skolen, opfordrer vi besøgende til at parkere ved Trekronerskolen.
Vælg din rolle
Start med det ansvar, du står med i år. Herfra kan du gå videre til de konkrete aktiviteter.
Find aktiviteter efter kategori
De praktiske manualer er samlet i rolige grupper, så nye forældre hurtigt kan finde vej.